For blandet kor (SAB), Fløjte/Obo og Strygekvartet (evt. Fl./Obo og Piano)
Engelsk tekst: A.A. Milne
Foreligger som:
1) partitur
2) korstemmer med klaver
3) instrumentalstemmer
Er indspillet på CD:
Spring Morning (KB 396-CD)
Medvirkende: Zapolsky-kvartetten
Henrik Goldschmidt, Obo
Tritonus under ledelse af John Høybye
Komponisten skriver om baggrunden for dette værk: ”I slutningen af 80’erne kom jeg i kontakt med et spændende menneske: bratschist, korleder, musiklærer, velbegavet, sprogtalent, sjov. Hun var fra Oxford og hendes navn var Anna Haxworth. Hun oversatte Gabriel og Maria & Saul og David, da disse to samlinger skulle udkomme i England – og det gjorde hun fremragende. Flere oversættelser blev planlagt, men i en alt for tidlig alder blev hun ramt af dødelig cancer.
Familien – hvoraf en stor del var musikere og sangere på professionelt niveau – bad mig om at skrive et stykke musik til en mindekoncert, der skulle afholdes nogen tid efter. Ikke begravelsesmusik, men tværtimod optimistisk musik, for sådan var Anna jo.
Moderen præsenterede mig for et digt, som Anna havde holdt meget af som lille: ”Where am I going, I don’t quite know…? – altså et digt, der på en enkel og poetisk måde stiller det store spørgsmål om meningen med det hele: hvor er vi på vej hen? hvor ender det? hvad er formålet?
Forfatteren til disse ord – A.A.Milne – blev jo verdensberømt pga sit ”barn”: den godtroende, snurreløjerlige Peter Plys, der som bekendt er så dum så han er klog eller også er det omvendt.
Til min komposition havde jeg brug for et digt mere – for at skabe kontrast – og fandt så det herlige, endnu mere Peter Plys-agtige digt: No one can tell me/nobody knows/where the wind comes from/where the wind goes.
Stykket blev opført på mindekoncerten i Oxford udelukkende af familiemedlemmer på både vokal- og instrumentalsiden.
Som en cadeu til englænderne bruger jeg den lydiske toneart (ofte brugt af engelske komponister f.eks. Britten) til motivet ”No one can tell me (takt 59-60).
Nogen har fortalt mig at de tolker det ”hoppe-motiv”, der optræder rundt omkring, som dragens flaksen for vinden. Hvilket skulle være et symbol på at svaret (på de store evige spørgsmål) is blowing in the wind. Det var ikke bevidst fra min side, men er faktisk en rigtig god iagttagelse (se oboen i takt 76-77, strygerne i 78-79, koret i 82-83 og 123-124 og mange andre steder.